Sunday, January 25, 2009

1 af 12, eller hvordan det kan blive småt for enhver

I et anfald af manglende realitetsans har også fru Kvist meldt sig til 12 projekter på Ravelry, idet hun antager, at et projekt BÅDE kan tælle som 1 af 12 og på cashmere-o-meteret.

Mit storslåede, ambitiøse januarprojekt er her:

January socks 1

Yes, no nonsense sokker til sønnen, str. ca. 33.

Faktaboks:
Garn: Sokkegarn fra BC, med som bonus i forbindelse med andet køb. Jeg undrede mig over hvorfor der ikke var garn nok til tæerne, men en efterfølgende vejning afslører, at der kun er 40 g. garn i nøglet. Derfor også en rest Hjerte sokkegarn. BC.-garnet har i øvrigt utroligt smukke farver, gråblå, grønlige, rust og laks. Det ser stygt ud på skrift, men er superflot i virkeligheden.
Mønster: Bettinas sokker til alle størrelser
Pinde: Knitpicks, de korte.
Hot or not: Superhotte, knægten elsker dem (og alt hvad mor strikker til ham, jubii), og har dem helst på hver dag, dog med undtagelse af den dag, de skulle have temadag og lave mad, for tænk hvis han spildte på dem!

Thursday, January 22, 2009

Vegetarisk Fiona - helligbrøde?


For første gang nogensinde er det lykkedes fru Kvist at være med på en bølge. Der er tale om Sanne B´s smukke Fiona. Et hit af mange grunde:

  • Smuk, smuk model
  • Forklaringer og beregninger holder
  • Strikket oppefra og ned
  • Minimal montering
  • Mønsteret kan købes for sig selv - man behøver ikke købe en hel bog, hvor man kun ønsker sig en enkelt model, eller et færdigt kit, hvis farverne ikke lige er i øjet, eller der er egnet garn i eget beskedne lager
  • Mønstret er en pdf-fil, så man kan komme i gang med det samme, uden at vente på posten eller lejlighed til at komme i en strikkeforretning
Ikke at jeg har undgået at pille op og bande undervejs, men det skyldtes nu Lise K og ikke Sanne B. I min iver for at komme ud over stepperne fik jeg ikke lige læst alle forklaringerne inden jeg gik i gang.

Som det muligvis fremgår af billedet, er min model ikke i hverken Tvinni eller anden tynd uld, der ellers forefindes i rigelige mængder i lageret, men derimod i Hjerte Blend. Det er der altså en forklaring på. Kjolen er til min brors datter. Min bror, der ellers normalt har en rimeligt sund dømmekraft, har giftet sig ind i en familie af uldallergikere. Blandt andre min svigerinde er ramt (så hendes obligatoriske Birch er i silke), og jeg kunne ikke lige i farten huske, om den lille tåler uld eller ikke, så for en sikkerheds skyld.

I forhold til de andre billeder jeg har set af Fiona, bliver modellen lidt mere klodset i bomulden (der altså også er lidt tykkere end Tvinni), men mon ikke det går? Yngsteøglen har set sig varm på modellen, så jeg tror også, der kommer en let, ulden model fra min hånd i nærmeste fremtid.


Sunday, January 18, 2009

Om rod, orden og kærlighed til bøger

Strik kan jeg ikke vise lige nu, men er alligevel selvfed over veludført gerning. Jeg elsker bøger, er datter af et par bogelskere, søster til to bogelskere, gift med en bogelsker, og mor til to, der er arveligt belastede fra flere generationer. Mange af mine venner er af samme skuffe, så som man måske kan fornemme ryger der en del bøger indenbords Casa Kvist, både ved selvanskaffelse og som gaver.


Selv om jeg drømmer om mere minimalisme og enkelhed i mit hjem, kunne jeg slet ikke forestille mig stuen uden en stor bogreol. Jeg lider af ulykkelig kærlighed til orden, ofte roder det lidt rigeligt omkring mig, men mine bøger havde jeg altid tidligere styr på. De stod systematisk, og jeg kunne med stor sikkerhed finde stort set hvad som helst i første forsøg. Så fik vi yngsteøglen, og da hun kom i pillealderen var et af hendes yndlingsmål netop bogreolen. Vi opgav hurtigt at følge med, hendes energi kombineret med vores manglende nattesøvn fik os til at indse, at det ikke var i bogreolen, den sparsomme energi skulle lægges. Snart begyndte vi andre også bare at sætte bøger på plads på tilfældige hylder, og hvad betød det egentlig om man kunne finde noget som helst, når vi alligevel var for udmattede til at læse?

Forleden, da jeg skrev om rod & orden i forbindelse med garnlageret slog det mig, at der nu er andre boller på suppen. Ungen, og dermed familien sover (lidt) bedre, og hendes utæmmelige energi rettes mod andre aktiviteter end bogpilning. På tide at få gjort noget ved kaos!

Godt så! Sådan her så der ud over hele stuen fredag eftermiddag:


Samtlige bøger lagt i stakke efter forfatterens efternavn. Lørdag var jeg hvid tornado. Alle hylder blev vasket af og samtlige bøger støvsuget. Desuden blev der sorteret ud med middelhård hånd. Tidligere syntes jeg det nærmede sig kættersk adfærd at kassere bøger, men eftersom jeg regner med at købe bøger i mange år endnu, og måske endda, be still my beating heart, få tid til at læse i dem, har jeg besluttet, at kun bøger, som jeg forestiller mig, at jeg måske gider læse igen, eller bøger, der har gjort så stort indtryk at jeg bare må have dem stående, skal optage plads i min reol. De tiloversblevne bliver ikke smidt ud, det ville alligevel være for meget. Familie og venner får lov at tage hvad de vil have på den betingelse, at der er tale om en foræring og IKKE et lån, og herefter leveres resten til Danehofgardens loppemarked.


Sådan her så min reol ud lørdag sidst på eftermiddagen: (ja, vi har stadig vores studietids vemodige stigereoler, og ja, det er en buddha, der sidder oven på reolen. Den er der for at lære fru Kvist tålmodighed. Det virker ikke.)


Det tager lang tid at sortere bøger. Der er ikke kun selve opgaven, men hvor er det også let at falde i staver undervejs. Der er så mange fantastiske bøger! Der mangler også lidt finsortering så alting ikke bare står under det rette bogstav, men også korrekt i kategorien. Det er den hyggelige del, når man er en nørd, og man kan jo bare tage et bogstav hver gang man kommer forbi.

Undervejs nåede jeg også at reflektere over, hvor forskellig smag man kan have i litteratur, selv om man egentlig er enige om meget andet. Min andel bærer præg af et engelsk bifag, selv om en veninde gennem årene også har gjort sit til at de danske klassikere har fået plads. Helten elsker amerikanske agentromaner, science fiction og fantasy. (Fru Kvist kedede sig en gang gennem hele Ringenes Herre-trilogien, og kun for at gøre indtryk på den daværende kæreste). Vi har dog også enkelte sammenfald: vi er f.eks. begge vilde med Harry Potter, trods min generelle aversion mod genren.

Jeg må desværre indrømme, at min systematik ikke er 100% stringent. Nogle bøger er for store til at stå på den hylde, forfatternavnet tilsiger dem, de står på nederste hylde, men mon ikke jeg kan finde dem alligevel? Nogle sværger til farveforløb fremfor alfabetisk orden, men det spiller ikke her hos mig, selv om jeg må tilstå, at det ser meget harmonisk ud. Jeg er slet ikke visuel, men mere typen, der husker i ord og sammenhænge, så jeg ville aldrig kunne finde noget, hvis bøgerne stod efter farve. Og hvad med Kierkegaards Enten Eller i to bind, hvor af den ene bogryg er orange og den anden lilla? Skulle de stå i hver sin ende af reolen? Uha, der er meget at tage stilling til...

Nu er der orden, familien har lært at sige i kor at "vi skal alle samme hjælpe med at holde orden", og fru Kvist er opfyldt af forfedesthed ligesom Kung Fu Panda. Jeg ville sætte mig med bøger og strikketøj, hvis det altså ikke lige var fordi jeg i min iver har fundet nogle andre bunker, der også lige skal elimineres.

"Jeg gad godt være forkølet i jeres sofa" sagde en tidligere nabo engang. Jeg forstår godt hvad hun mener, ikke mindst nu, hvor vi rent faktisk kan finde alting.

Og strikkebøgerne? De står i stuen ovenpå, lige uden for mit lager, øh arbejdsværelse.

Sunday, January 11, 2009

Brød uden gær - husmoderen slår til igen


De der læser med her ved, at fru Kvist elsker bagning næsten ligeså højt som strikning og læsning. Samtidig fremgår det vist med al ønskelig tydelighed, at jeg dyrker den Hellige Almindelige Langtidshævning som en religion. Alligevel må det erkendes, at der kan forekommer situationer, hvor der er behov for et nybagt brød her & nu, og hvad gør man så? Der er selvfølgelig dem, der vil smutte til bageren, men de bor nok ikke i mit område. Man kan også smide ekstra gær i, lade speedhæve på radiatoren eller købe en snedig dims fra Tupperware, der efter sigende får tingene til at ske hurtigt, men ingen af delene leder efter min mening til særlig godt brød. Tid er hvad der gør gær- og surdejsbrøde gode, ikke smarte tricks.


For mange år siden boede min bror en periode i Irland, og under et besøg der hjembragte jeg foruden 4 kg. arangarn også en smag for det allestedsnærværende sodabrød. Jeg havde sågar købt et turistpostkort med opskrift, men efter første bid af første forsøg blev både brød og opskrift kylet ud. Senere har jeg fundet en anden, og dette brød bliver bagt jævnligt i Casa Kvist. Fra man finder de første ingredienser frem, til brødet tages ud af ovnen går ca. 1 time. Brødet minder ikke om surbrød, men måske mere en mellemting mellem grovbrød og rugbrød. Det passer supergodt til ost og stærk pølse, til vintergryderetter og grove supper.

For lige at understrege hvor nemt det er, fik jeg den 7-årige til at bage det i dag. Han skulle hjælpes lidt med at veje af, og han får ikke lov til selv at betjene ovnen, men bortset fra det, klarede han det selv. Det har en helt speciel duft, som jeg desværre ikke kan dele virtuelt...

Here goes:

Irsk Sodabrød

Tænd ovnen på 200 grader.
Smør en rund glasskål med smør og drys den med mel. Hæld det overskydende mel af.


Bland følgende tørre ingredienser grundigt:
  • 290 g. grahamsmel
  • 60 g. hvedemel
  • 2 spk. mørk muscovadosukker (puddersukker kan også gøre det)
  • 1 tsk. natron
  • 2 spk. havregryn
  • 1 tsk salt
Det er vigtigt at sukkeret er helt rørt ud i resten og ikke ligger i klumper.

Herefter tilsættes
  • 5 dl. kærnemælk

Igen røres til dejen er klumpfri. Hvis den er meget blød tilsættes lidt mere mel. Dejen hældes i glasskålen og bages ca. 45 minutter. Det kan være lidt svært at se om det er bagt nok, men hvis man er i tvivl er det bedst at give de 5 minutter mere. Vent med at skære i brødet, til det er kølet af.
Jeg ved ikke hvorfor det skal være i en glasskål, men der står i opskriften, at det er af afgørende betydning, og det fungerer udmærket, så jeg har ikke fundet anledning til at teste andre modeller.I opskriften står også, at brødet skal spises samme dag. Jeg synes nu sagtens det kan spises dagen efter, men det har ikke det gode syrnede hvedebrøds egenskaber, der gør at man med fremragende resultat kan riste det til ost eller bruschetta, selv om det er knastørt.

Thursday, January 8, 2009

Status 2008....mon det nu er en god idé?

Rundt omkring gøres status over det man har nået på strikkefronten, så måske jeg skulle tage mig sammen. Lad det være sagt med det samme: 2008 vil ikke blive husket som et stort Cashmere-o-meter-år. Faktisk har jeg ikke købt ret meget ind, men da jeg har fået strikket endnu mindre, giver det underskud.

Taget på hukommelsen er dette årets høst

Birch nr. 9, trekantet
1 Pirate Hat til ældste
1 påfugletørklæde til min svigermor
1 mini-Kiri til yngsteøglen
1 Ugletrøje
Birch nr. 10, aflangt
1 Shetland Triangle shawl
1 Superkarlasjal
1 Swallowtail Shawl, model mega
2 Kim Hargreaves Haven
1 Babycardigan fra Sødt og blødt
2 par sokker (ingen af dem Den Ægteskabelige Pligt)
1 Cobblestone til Helten
1 Claravest til Yngsteøglen

Når det sådan bliver skrevet op på en liste, ser det meget godt ud, men meget af det er altså i den lettere genre. En hel del er gaver strikket af garn indkøbt til lejligheden, så der er ikke meget at komme efter på cashmere-o-meteret.

Og lad endelig være med at kigge her, for der er absolut intet at prale af! Udover altså, at der er gjort kort proces med det dødsdømte, ingen grund til at lade dem lide længere end højest nødvendigt.

Egentlig kan jeg ikke forstå, at det ikke bliver til mere. I løbet af 2008 har Barnet Der Aldrig Sover udviklet sig til Barnet Der Flere Gange Om Ugen Sover Roligt I Sin Egen Seng, men jeg må konstatere, at de første 4 år på ekstremt lidt søvn har sin pris: selv på yngsteøglens efterhånden jævnlige rolige nætter, har jeg svært ved bare at give slip og sove. Derfor er der mange aftener, hvor jeg bare er for træt til at strikke, tænk at det skulle ske for mig, der altid har betragtet pindene som min form for meditation.

Belært af erfaringer fra sidste år, vil jeg ikke komme med hensigtserklæringer, men bare håbe energien gradvist vender tilbage, så jeg vil få lidt mere strikkerelateret at underholde med i 2009.

2008 var til gengæld et skønt blog-år! Mit første hele, og hvor er jeg glad for alle jer, jeg har mødt ad denne vej, både virtuelt og IRL! Det var også min første strikkefestival, men bestemt ikke min sidste.

I virkeligheden tangerer det vildledede markedsføring at kalde dette for en strikkeblog, men i min egen selvopfattelse er jeg altså stadig fuldblodsstrikker!

Sunday, January 4, 2009

Min nye ven

...årets julegave fra mig til mig.

Jeg tænkte det var let at gætte ud fra mit billede, men sandsynligvis er sådan en fætter så udbredt i strikkeblogland, at ingen forestiller sig, at fru Kvist der hævder at have strikket (og samlet på garn) siden hun var 6, ikke allerede har en.

Jeg købte den i Vibes fantastiske butik, hvor jeg var ude under påskud af at købe julegaver og en enkelt fødselsdagsgave til veninderne. Vibe betroede mig, at hun denne jul har haft et rekordstort antal ægtemænd og kærester, der købte krydsnøgleapparater og garnvinder til kvinderne i deres liv (hurra for mænd, der forstår den slags!). For en sikkerheds skyld gemte jeg derfor apparatet af vejen indtil jeg havde pakket mine officielle julegaver ud. Men nej, ingen giver så nørdede gaver (min bror nåede så vidt som til at google "krydsnøgleapparat", men da han fandt ud af, at det ikke var noget til at reparere biler med, tabte han interessen).


Og vi har været flittige i juleferien! Lad mig straks indrømme, at jeg ikke har holdt mig for god til at benytte børnearbejde. Jeg lider af ulykkelig kærlighed til orden, hvilket somme tider giver lidt spøjse udslag. Mit skrivebord er ofte ret kaotisk, og mit køkken ligner Jerusalems ødelæggelse, når jeg laver mad, men min t-shirts ligger i farveorden i mit skab, og før yngsteøglen kom i pillealderen, stod alle mine bøger alfabetisk. Nu kan der også komme styr på lageret. Det bliver altså bare ikke vejet (eller fotograferet samlet).