Tuesday, January 5, 2010

Bedre sent end aldrig: 2009 i strik

Allerede inden jeg påbegynder min forsinkede optælling, kan jeg sige at 2009 ikke blev noget stort strikkeår målt på mængder af færdigt strik. Der var simpelt hen for lidt tid til at sidde og meditere over strikketøjet.

Til gengæld var der rigtig gode strikkerelaterede oplevelser; først og fremmest Strikkefestivalen med både nye og kendte ansigter. Der var også store strikkedage, måske mest bemærkelsesværdige med Annette Danielsen og Marianne Isager.

2009 blev Year of the Topstykke her på kanalen. Topstykket blev strikket hele 3 gange, uden nogen af dem blev til mig, selv om det faktisk var den oprindelige plan for to af dem.

Det blev også et godt Rasmilla-år: Fiona, Pebbles, Amaya, Linnea og ikke mindst Teitur, der ud over at være en fantastisk klædelig og anvendelig vest, også har skaffet ældste en lovende modelkarriere.

Så var der sjaler og tørklæder: en Designer Knit-model (som går under det lidet oplysende navn Lace Scarf), et Shetland Triangle, samt et Kauni-sjal af typen start-i-nakken-og-strik-trekantet-indtil-garnet-slipper-op og et Ishbel.

Endelig en Scraps, stribeløs men med bobler, et par sokker, samt en Mini-cardigan.

Jeg er for doven til at linke, men interesserede kan se det hele på Ravelry, eller bladre tilbage i bloggen.

Jeg er ikke så god til nytårsforsætter, så jeg har sjældent nogle (altså ud over at dyrke mere motion og få styr på alting, men har alle ikke dem?). Dog overvejer jeg, om 2010 skal være året hvor jeg kun strikker fra lager. I anledning af, at gode venner med holdninger til stash (ham, ikke hende, naturligvis) skulle overnatte i mit arbejdsværelse/garnlager rykkede jeg lidt af lageret ud (de skulle jo helst kunne åbne døren. Når jeg nu alligevel havde fat i garnet, kunne jeg ligså godt rydde lidt op i det og øh....der er altså ret meget. Nej, jeg har hverken vejet det eller fotograferet det, men jeg er sikker på det kan redde mig igennem 2010 uden nyanskaffelser. Dog må det være tilladt at supplere op, hvis der lige mangler lidt til at færdiggøre et værk.

Jeg har forsøgt mig med et Cashmere-o-meter, men det gik ikke så godt. Teoretisk kunne jeg gå tilbage og beregne, men jeg tror jeg starter på en frisk. Jeg vil ikke love noget, men det kunne være rart at komme lidt ned i bunkerne.

En plan til for 2010: mere ego-strik! Jeg elsker min Linnea, og det er sådan set heldigt, for så vidt jeg husker er den det eneste, jeg har strikket til mig selv i 2009. Godt nok strikker jeg mest for processen, men alligevel...

Coming up: Bastardized Kanin-Fiona, i rester for at vise min gode vilje til lagernedbringelse.

9 comments:

  1. Det lyder godt med noget "ego-strik" og så må da snart få strikket et topstykke til dig selv :-)
    Ang garnlager - start med at sortere alt det fra du alligvel aldrig for strikket op og giv det væk til et godt formål.

    ReplyDelete
  2. Kære Ulla

    Tak for dit gode råd. Der er bare et problem: DET HAR JEG ALLEREDE GJORT!

    ReplyDelete
  3. Tænk at du har strikket 3 Topstykker, det er godt nok imponerende. Min er en UFO, jeg kan slet ikke kommer igang igen, da jeg synes den er så kedelig at strikke. Men flot er den.
    Og lagernedbringelse er jo altid en god ting, det skal jeg også i år.

    ReplyDelete
  4. Altså, det er da faktisk pænt meget, du har nået og så er det garanteret kvalitet det hele :-)

    Ang. lager: Det er jo som, det er, det eneste vi kan gøre, er at begynde at bruge af det ;-) Jeg er allerede i gang med at få reduceret mine 24 kg og nej, hvor går det stærkt ;-)

    ReplyDelete
  5. Man sover ellers godt, oven på sådan et garnlager. Nu forstår jeg så bedre at jeg egentlig ikke syntes det var såå slemt.

    KH
    Kirsten

    ReplyDelete
  6. Bare intentionerne er der er du allerede godt paa vej, og saa kan du ellers blaese paa resten og se hvordan det gaar hen ad vejen. Nytaarsfortsaet er til for at blive brudt, og det skulle undre mig meget om fru kvist kan "holde nallerne" fra en garnbutik i et aar. hihi. JEG glaeder mig til at se dine nyanskaffelser og strik. Egostrik er et godt princip, det vil klaede dig. Godt nytaar

    ReplyDelete
  7. Hold da op.
    Vil det sige at der var ryddet noget væk først! Det må da være et garnlager, der er en engros virksomhed værdig ;-).
    Men man sover stadig blødt og godt sammen med et åbenbart reduceret lager.
    Der må være til mange projekter endnu.
    Tak for 2009;-)

    ReplyDelete
  8. Lene Sophie, kunsten ved topstykket er at være optaget af noget andet imens. En god film, en lydbog, ungernes atletiktræning set fra sidelinien, lektiesupervisering, bare for at nævne et par eksempler. For øvede strikkere er den ulidelig uden tilbehør!

    Tak, Lene. Kvalitet, tjah, jeg er jo fiberfundamentalist. Jeg er også i fuld gang med mit lager, men måske jeg skal regne i meter og ikke i kilo, for jeg elsker jo tyndt garn.

    Kirsten, du tror da vel ikke at jeg afslører det hele, vel?

    Lin, du har sikkert ret, jeg er let at friste, men der kan jo også gå lidt sport i at få lækre ting ud af lageret.

    Kære Gæst
    Jeg aflægger hermed ed på, at mit lager aldrig vil blive så småt, at du kommer til at ligge hårdt. Bemærk hvor vidt jeg vil gå for at I skal føle jer godt tilpas hos os!

    ReplyDelete
  9. Jeg synes det er et godt fortsæt med mere ego-strik - go, girl. go!

    Og mht lageret, så er det jo bare sådan at hvor der er passion er der også samlinger...mit er også af betragtelig størrelse..hæhæ...er du nået op på SABLE (Stash Aquisition Beyond Life Expectancy)? For der når en ægte entusiast, ifølge Yarnharlot....jeg satser på at leve lææænge ;-)

    Anyhow: skal vi tage hinanden i hånden og aftale et sæt garnlager-brug-spilleregler som vi begge følger? Så kan vi holde modet oppe hos hianden, hvis det kniber....

    Mht legeaftale - så synes jeg bestemt vi skal finde ud af noget. Både mor og datter vil gerne lege...:-)

    Knus,
    Britt

    ReplyDelete